Hermed en stribe praktiske oplysninger:
- Bussen afgår kl. 9.00 fra Frederiksberg Skole lørdag d. 29. juni. Vi forventer at være hjemme samme sted lørdag d. 6. juli ca. kl. Ca. 15.
- Børnene skal have madpakke med til busturen. Vi forventer at kunne spise maden uden for bussen. For alle tilfældes skyld vil vi dog henstille til, at det bliver mad, der ikke sviner, der kommer i madpakken. Vi vil helst ikke også have en regning for rengøring af bussen. Undlad at pakke madpakken i en madkasse, børnene efterfølgende skal passe på. Husk en drikkedunk med vand.
- Det er blevet besluttet, at børnene – uanset alder – må have 30Euro med til snold. Derudover må de have et ekstra beløb med til div. indkøb (postkort, kop med centerlogo eller hvad man nu kan få). Hvis der ikke købes andet en slik, vil det ekstra beløb komme med hjem igen. Pia vil lave en lejr-bank for ulvene – også for tropsspejderne, hvis det ønskes. Penge, der skal sættes i lejrbanken, afleveres til Pia inden indstigning på bussen. Pengene skal afleveres i en kuvert/lynlåspose med navn og beløb uden på.
- For at komme med bussen, skal man aflevere sit pas samt det gule og det blå sundhedskort til Kasper. Det afleveres i en samlet kuvert/lynlåspose med navn uden på.
- HH og Pia samt egne børn, kører i egen bil, da de skal videre på ferie efterfølgende. Allan og Sofie samt egne børn kører i egen bil med trailer (fællesgrej). Ruth kører ligeledes i egen bil. Kasper og Kristian samt de resterende børn kører med bussen.
- På lejren sover drenge og piger adskilt, men blandet i alder. Lederne sover for sig selv, men i umiddelbar nærhed.